Vi er halvvejs! Vi forstår det ikke helt selv, men det viser både GPS'en og kalenderen 📅

Det sidste døgn har vi tilbragt i Hattfjelldal, som var målet for 5.etape. Etapen har budt på flere højdepunkter: Vi har rundet 1200km (størstedelen på ski), vi har passeret den nordlige polarcirkel (og befinder os nu syd for denne), vi har oplevet "sommer" den ene dag med +15 grader og vinter den næste med -15 grader, vi har gået en del på asfaltvej og sovet i en svensk hytte 🏔️🏞️🎿🏠

For at begynde med det sidste først, så fremgår det af vores GPS-spor, at vi har befundet os en hel del i Sverige (og også lidt i Finland). Det er ikke fordi, vi er farret vild, men simpelthen fordi vi måtte ind i nogle af Sveriges flotteste fjeldområder, når vi gik lige forbi (og fordi det var for besværligt at komme fremad på den norske side af grænsen) 🇸🇪🇫🇮😅😁 Så det er en lidt skandinavisk udgave af Norge på Langs, vi har gang i 😉

Vi kom godt afsted fra Sulitjelma, selvom det var en udfordring at komme på fjeldet. Da vi endelig havde okset os op af de første 10km konstant stigende asfaltvej, blev vi mødt af en gigantisk snekant! Vi var blevet advaret om den, men det var stadig et spændende møde! Tænk at 30m kan være så udfordrende 🤔😅 Vi fandt dog et sted, hvor vi med en god portion oksen og lidt held kom op uden at blive taget af en lavine på vejen. Det var dog til lyden af en elv under vores ski hele vejen, men sneen holdt 😝

Så var vi på fjeldet, hvor sneen var god og vi kunne komme fremad. Men det var kun en stakket stund, for bare to dage senere gik det 900 højdemeter nedad og så var vi i en dal igen uden sne 😅 Og det har generelt været kendetegnende for etapen! Fjeldområderne er ikke så store og det er derfor meget op og ned med MEGET varierende snemængder og store temperatursvingninger 🌡️☀️❄️

Opstigningen fra Sulitjelma til fjeldet viste sig at være vand i forhold til den næste stigning vi kom til! Vi steg 400 højdemeter på 2,5km - og det var ikke på asfaltvej, men derimod på en mudret grusvej, hvor sneen lå sporadisk og hjulsystemet på pulken (hvor godt det end er) var fuldstændig ubrugeligt 😲😅 Velkommen til Saltfjellet! Anders trak som en vanvittig og jeg skubbede det bedste, jeg havde lært og op kom vi, men så var vi også fuldstændig færdige 😂 Vi var rimelig glade for, at vi ikke havde to pulke lige der.

Derefter fulgte en række dage i fjeldet, hvor vejret blev koldt, hvilket gjorde sneen hård og satte elvenes optøning (som er det store problem lige nu) lidt på pause. Sneen blev så hård, at det mange gange gav bedre mening at gå med skiene på pulken frem for at bruge dem. 😆🚶🚶‍♀️

Og det blev vi så gode til, at vi endte med at gå de sidste par dage til Hattfjelldal (desværre på asfaltvej, da det ikke var muligt at finde en god vej gennem fjellet). Men selvom vejen til tider virkede lang og trøstesløs, var der også mange fine øjeblikke 😊

Når det hele har været hårdt og tungt, har vi haft stor glæde af at læse et kapitel i "Farlig Tomandsfærd", der omhandler to mænds kamp for livet i Grønland over en tre-årig periode. Så er vores udfordringer pludselig vand ved siden af 😉

Nu fortsætter vi sydpå mod Store Børgefjeld og Nordli, hvor vores næste depot befinder sig. Det bliver en 11-dages etape, hvor passeringen af Store Børgefjeld gør, at vi beholder vores ene pulk og skiene (som Anders far Jens har døbt Knæk og Bræk) endnu en etape 😀😆 Vi glæder os! 😍