Dagene går og vi har nu været afsted i over en tredjedel af vores tur. I går aftes forlod vi Sulitjelma, som udgjorde afslutningen på 4.etape, men heldigvis også begyndelsen på 5. Vi stortrives stadig! Lykken er at være på fjeldet (i hvert fald for os) 😉😊😍🇳🇴🏔️

Etapen har budt på lidt af hvert; exceptionelt godt vejr (flere dage har det nærmest været sommer), storslåede naturoplevelser, besøg af gode venner, topture, forår og meget mere ☀️☀️☀️

Først og fremmest må det understreges, at det langt fra er alle vores dage, som er øvle-bøvle dage. Vi har også "cruise-dage". Disse dage skal vi yde en minimal indsats for at komme fremad, terrænnet er let, sneen er god og vejret er fantastisk ☀️🎿 Netop sådan en dag fik vi, kort efter vi havde forladt Abisko. Vi skulle køre ned gennem en dal i mange kilometer. Begejstringen var stor og allerede på første nedkørsel satte Anders afsted i fuld fart. Pulken hurtig for efter ham og var så begejstret at den hoppede og dansede! det så aldeles halsbrækkende ud, derfra hvor jeg stod 🤨 Og ganske rigtigt efter kort tid væltede Anders... og knækkede træksystemet på pulken 😅 Heldigvis har jeg giftet mig med en mand, der både er forudseende og handy. Han havde gennemtænkt en reperations løsning på netop dette problem hjemmefra, som viste sig at kunne udføres til perfektion på fjeldsiden. Så efter halvanden time var vi kørende igen med et velfungerende pulktræk 👏💪

Få dage efter var den dog gal igen. Denne gang var det bare ikke pulktrækket men skien, Anders knækkede 😆😂 Også den blev dog repareret med hjælp fra en af vores teltpløkker, som blev banket i facon med en sten, fire skruer, noget lim og nogle timers arbejde, og den har efterfølgende holdt upåklageligt, til alt hvad vi har budt den! Faktisk så godt at Anders overvejer, om han også skal knække den anden ski, så de kan blive lige gode. Herefter blev chokoladeafstemningen taget op igen, da Anders tydeligvis må have fået lidt for meget, eftersom alting knækker for ham, men resultatet blev det samme som sidst 😄

Midt på etapen kom Maiken (min søster) og Casper (Anders' efterskolekammerat) og gik med os en uges tid. Det var fantastisk med så godt selskab ♥️ Ingen af dem havde den store erfaring med vinterfjeldet, men de var utrolig lærenemme og den ene dag fandt Anders og jeg os selv stående og spise slik, mens Maiken og Casper gik i hver deres retning som spejdere for at finde den bedste vej forbi en vanskelig passage 😄💪 #luksusliv

Vi nød dagene og feriestemningen med de to og ruten var lagt så vi havde tid til både topture og hygge inde og udenfor teltet, leg og spil og snak. Det var dejligt. 

De fleste af dagene sammen med dem, havde vi godt vejr, men på den sidste dag, dag 50, meldte foråret sin ankomst - og det blev en våd en af slagsen. Vi fik regn for første gang 🤨🌧️ Vi havde jo ventet denne dag, men derfor er sne og regn stadig ikke en særlig god kombi og alt blev til slushice ❄️

Dette blev særlig tydeligt for os, da vi skulle krydse en stor sø. Det gik let de første kilometer, men så begyndte sneen på isen at blive våd og tung og efterhånden lå der også overfladevand flere steder. Vi forsøgte at undgå de værste områder, men snart var der vand over det hele - og så var der ikke andet for, end at vade det bedste vi havde lært. Det var dog lettere sagt end gjort, for skiene sugede sig fast til vandet som magneter og langsomt men sikkert trængte der vand ind i støvlerne. Det var en værre omgang ælte og pludselig føltes de resterende 4 km meget lange 😂😅 Da vi nåede land, fandt vi til vores glæde ud af, at selvom pulkene havde været som små skibe efter os, havde de dog holdt tæt! Vi konkluderede, at hvis vi stadig havde haft Hul og Revne på slæb, ville de have været som to badekar, så vi var ikke så lidt glade for Hurtig og Let lige der 😉💦🛁

Vi tog afsked med Maiken og Casper i Ritsem. Det var lidt trist, men samtidig så vi frem til at få god plads i teltet igen 😆😉⛺ I Ritsem havde vi besluttet, at vi ikke turde vente længere med at få vores sommerudstyr sendt herop (da vi nødig ville ende med at stå med to pulke og ingen sne), så vi skrev i hast til vores gode ven Petter i Kristiansand, som havde vores udstyr liggende, om han ville sende det til Sulitjelma, hvilket han fiksede, selvom det var påske 🙏

Fra Ritsem har vi så gået som sindssyge for at udnytte sneen mest mulig. Ofte har vi begyndt dagene tidligt for at undgå det værste slush 😁 Den ene dag passerede vi et område, hvor sneen for alvor var smelter. Det blev en lang eftermiddag, hvor vi, som i en labyrint, snoede os ud og ind for at finde selv de mindste overgange, hvor der var sne nok, til at vi kunne passere. Det lykkedes dog ikke altid lige godt 😆

Det sidste stykke mod Sulitjelma var der dog masser af sne og hold op, hvor er der stadig smukt! 😍

I Sulitjelma lå vores sommerpakke og ventede på os (tak Petter!). Derudover blev vores depot leveret til os af to herlige mennesker, Mona og Thor Åge, som havde opbevaret det for os (uden at ane hvem vi var) 😊🙏 De gav gode råd om vejvalg og andre ting. Det er vildt, så mange gode mennesker vi får lov at møde på sådan en tur ♥️

Midt på Coop Prixs parkeringsplads begyndte det store ompakningsshow. Vi udskiftede meget af vores tunge vinterudstyr med lidt lettere sommerudstyr (så nu er vi flyttet ind i vores "sommerhus"). Vi forsøgte os med en prøvepakning kun i rygsækkene, men da de vejede hhv 30 og 49kg (vi har stadig en del vinterudstyr med), endte vi med en opsætning, hvor vi begge går med store rygsække og så har vi én pulk med, som kan køres på hjulsystemet og i værste fald må bæres 😅 Men vi satser på, at sneen holder nogenlunde til vi er i Hattfjeldal, som er vores næste stop 😊 Her kan vi så forhåbentlig komme helt af med alt vinterudstyret og så begynde at gå, men nu får vi se.