Vi startede etapen med et bad, noget vi som regel venter med til slutningen af en etape, men vi fik så meget vand ned over os, at alt var vådt, fjeldsiden sejlede i vand. Små uskyldige vandløb flød over deres bredder og blev til mængder af vand, så det mest af alt mindede om en stor Roskildefestival i regnvejr. Og så var vi i gang igen 😆😅🌧️🚿 Dagen efter nåede vi op over skoven og vores mistanke om, at fjeldet var dækket af sne, vidste sig at være rigtig. Der var så meget sne, at vi et kort øjeblik overvejede, om det var blevet vinter igen 🏔️❄️🌨️🎿 Vi måtte ønske os til ski, mens vi langsomt kæmpede os fremad med sne til knæene en hel dag. Heldigvis vidste det sig dog kun at være en dag med sådan et fører, for det var både fysisk og mentalt hårdt at komme igennem 😬☺️
På de 16 dage etapen har varet, har vi på ruten passeret mange mindre fjeldområder og ligeledes mange fine dale. Det har været en fascinerende oplevelse at gå fra den ene dal til den anden henover fjeldet 🏞️ Vi har mange gange talt om, at det jo var sådan, "man" kom frem i "gamle dage" og følt, at vi gik i fodsporene på fortiden 😉👣 Den ene dag stod der pludselig et stort skilt midt på fjeldet, hvorpå der fremgik en længere beretning om, hvordan en større svensk hær var vandret over fjeldet netop her for at indtage Norge, men var blevet overrasket af snestorm og omkommet i stor stil 😟 Så fik vi da lige en smule travlt med at komme ned fra det område 😅😂
Vi har dog hele tiden set frem til at komme op på højfjeldet. Især besøget i Rondane Nationalpark var noget vi så frem til 😊 Vi blev også budt velkommen på fineste vis af en halvdyb elv (ud fra billedet af mig, kan I jo selv gætte på, hvor vandet gik Astrid til) 😆😜 Dagene i Rondane var dog lige så fascinerende, som vi havde håbet. Med høje toppe og små stejle passager, hvor lyden af en rullende sten fra vores støvler gav genlyd i stilheden, fine fjeldsøer og et stenlandskab så unikt, kan det bestemt anbefales at lægge vejen forbi engang 🤩⛰️🇳🇴
I sådanne områder kan vi heller ikke holde os fra at skulle lidt på tur uden den nærmest fastgroet rygsæk. Rondeslottet skulle bestiges, hvilket blev belønnet med storslået udsigter både under turen op og på toppen 🏞️
Vores trofaste ven og i nogle tilfælde også trofaste hjælp (hvis vi er lidt usikre på, hvor vi er), er vores GPS. Vi har dog efter mere end 100 dage på tur stadig lidt svært ved at vide, hvad den mener, når den fortæller os, at der den følgende dag skal blive "kraftig regn og 0% skyer" 🤔🤨😂 Men så har vi lært at være forberedt på lidt af hvert.
Vi har nemlig haft meget blandet og omskifteligt vejr på etapen. Vi har haft det første tordenvejr, som har været skræmmende tæt på, med brag som har fået os til at kigge på hinanden med lidt bekymrende øjne, og som har lydt som kanonslag, som var de blevet tændt af os. Tæt tåge på højfjeldet, som har rullet ind over os og indkapslede os i et uklart gråt lys. Og så har vi haft de fineste dage med sol og lune forårsvinde, som vi nyder i stor stil ⛈️🌫️☀️🌥️
Nu er kursen sat mod Jotunheimen til flere eventyr. Blandt andet får vi besøg af mine forældre, hvilket vi glæder os meget til 😊 Og så satser vi på at skulle på lidt flere toppe uden rygsækken 🤩
