Så er det vist på tide med en opdatering her fra det norske 😁😉 VI HAR DET SÅ GODT!!! Og på nuværende tidspunkt har vi klaret 1. etape 😍🇸🇯 Derfor et tilbageblik på de sidste 10 dage:
Vi blev sendt godt afsted fra Odense og Kastrup af familie og venner (og det gik endda problemfrit med vores 90kg deforme baggage 😂), men allerede i Oslo opstod der udfordringer. Vores fly var forsinket...
Det kom dog efter lidt ventetid og vi fløj glade mod Alta. I Alta blev vi modtaget af politiet, da flyet undervejs havde modtaget en bombetrussel. Lang historie kort - vi endte med at tilbringe natten i Alta lufthavn uden nogen af vores ejendele udover det tøj, vi havde på 🤔🤨🙄 Ikke lige den start, vi havde regnet med.
Dagen efter lykkedes det os at komme til Honningsvåg og efter en overnatning der, nåede vi endelig Nordkapp med alle vores stumper 😃🤩😎
Det var fantastisk endelig at komme afsted. Og den første dag havde vi også rigtig godt vejr, så det kunne ikke have været mere perfekt 😊🎿☀️
Dagene har været meget forskellige. Vi har haft alt fra strålende sol (som det ses ovenfor) til så voldsom storm, at vi kun klarede at gå 4km og ikke var helt sikre på, at vi ville være i stand til at rejse teltet. Temperaturen har varieret fra -5 til -19. Så ingen dage er ens og det er aldrig kedeligt at være i fjeldet 😉🌨️🌪️❄️
Vi har allerede oplevet nordlys flere gange. Det er et fantastisk fænomen, som vi håber, alle får lov at se på et tidspunkt 🤩
Et springende punkt på turen var Nordkapp-tunnellen. En 7km lang tunnel uden sne 😉 Anders havde nøje udtænkt et system, der skulle få os og vores ting helt igennem - og det virkede helt perfekt 👌👏
Nu nyder vi en nat inden døre (med alt vores grej til tørre/reparation/opfyldning, inden turen i morgen tidlig går videre på eventyr ❤️🏔️
Dejligt at følge jer på gps-en. Har helt styr på jeres pauser med mere. Og sikken en masse dejlige billeder. Nordlys er absolut værd at opleve.
SvarSletFondsbu har hentet pakken til dem/jer. De tre øvrige er stadig på postkontorerne, som I har aftalt. Jeg skal nok holde øje med dem. Knus, klem og kram fra de to gamle i Munkebo
Luksuscampister - på Skaidi Motel i nat :-) Det var jo både en dramatisk og fantastisk start på jeres tur. Jeg undrede mig lidt over jeres korte dage med kun 4 km, da jeg så det på GPS'en, og så var jeg spændt på tunnellen. Havde regnet med, I måske blev kørt igennem - men selvfølgelig ikke. Det blev rulle ski. Fortsat god tur sydover, og nyd nu det smukke nordlys, som I nok skal få at se mange nætter endnu. Kh. OC
SvarSletDejligt at følge jer og jeres eventyr - og hvor er nordlyset og de åbne vidder flotte!!! Og nu må I nyde en nat i tørvejr og plusgrader!!!! Vi glæder os til at høre mere ned gennem Norge!!!
SvarSletWow ser alt for nice ud! Bare jeg var med ;) Kh Anja
SvarSlet