VI ER I MÅL!!!!! 🇩🇰🇳🇴🎉💥🎈💃🕺🙌🎊

Efter 147 dage og 2624km nåede vi Lindesnes og fyrtårnet 🔆 Det var noget helt særligt at gå mod havet den sidste dag. Der var ikke mere land at vandre igennem, ikke flere fjelde at bestige, ikke flere elve at krydse. Der var bare det uendelig store blå hav. Vildt! 🌊 På Lindesnes blev vi modtaget af min familie og norske venner med flag og sang - herligt 😍😁🙏 De var med til at gøre afslutningen festlig og hyggelig. TAK! ❤️❤️

Den sidste etape blev et brag af en afslutning på turen. Vi blev sendt godt afsted af min søster Randi og hendes mand Rolf 👫 De havde holdt en uges ferie i Norge og havde fået det til at passe med, at de kunne komme forbi Haukeliseter på hjemvejen og tage en enkelt overnatning med os. Det var så dejligt at vandre lidt med dem, høre nyt hjemmefra, rejse en hel teltlejr om aftenen og blive vinket farvel til om morgenen ⛺⛺ Derudover havde de medbragt 1kg slik, så det forringede bestemt ikke besøget 🍫🍬🍭😋😂

Desuden fik vi strålende sommervejr og det fulgte os stort set hele etapen ☀️😎 Det var fantastisk at få lov at få rigtig sommer på fjeldet, selvom det til tider var lidt anstrengende at vandre i 25 graders varme med alt for tunge rygsække på ryggen 🎒 I Haukeli var vi blevet enige om, at vi godt kunne bære alt vores udstyr og mad til sidste etape på 17 dage. Det kunne vi også godt, men med henholdsvis 40kg til Anders og 32kg til mig blev de første dage en anelse tunge 😅😂 Til gengæld var terrænnet præget af uendelig mange små fjeldsøer, hvilket vi udnyttede til fulde. Når varmen blev for meget og taskerne for tunge, var det bare at hoppe i den første og bedste fjeldsø. Det var ubeskrivelig skønt og (næsten) ikke koldt 😉🏊

Vi fik et enkelt døgn med konstant regn. Vi kan afsløre, at 60mm på 24 timer er meget vand! Men vores lille, gode telt klarede vandmasserne (tak til Friluftslageret for godt udstyr) og det var helt hyggeligt igen at høre regnen tromme mod teltdugen ⛺💦🌧️ Derudover blev der også tid til at fiske lidt mere og plukke blåbær 🐟😍

Vi er taknemmelige og glade for den store oplevelse, det har været. Samtidig er det lidt vemodigt, at turen er slut og at vi ikke længere skal se nye udsigter hver dag, sove i telt hver nat, spise frysetørret mad (vi er faktisk ikke trætte af det!), kigge på kort og bade i fjeldsøer. Men vi har jo hele tiden vidst, at turen ville få en ende og det bliver også dejligt at komme til Danmark igen 🇩🇰😍😊 Så må vi se, hvad hverdagen bringer af nye eventyr.

Vi har nu ramt Haukeliseter, som er vores sidste stop inden Lindesnes. Det betyder, at vi næsten er i mål og at en tilbagevenden til hverdagen i Danmark er lige om hjørnet 😯 Det er en lidt vemodig tanke, for selvom alle dage selvfølgelig ikke er lige fantastiske, har vi det helt vildt godt og føler os så heldige og taknemmelige ❤️🇳🇴🏞️

Men nu er vi jo ikke i mål endnu og der er også sket en masse de sidste tre uger, så ikke flere sørgmodige tanker herfra 😆😉

Vi satte afsted fra Rondane mod Jotunheimen og de rigtig høje fjelde! Selvom det medførte lidt kilometer på vej, var det flot at gå mod fjeldene, som rejste sig højt i horisonten 😍

Planen var, udover selvfølgelig at krydse fjeldområdet, at komme på et par toppe ⬆️⛰️ Dette blev dog aldrig en realitet, da Anders meget akut fik voldsomt ondt i sin ene fod 👣 Vi kender stadig ikke den præcise årsag, men det varede ved et par dage og derfor forblev toppene ubesteget (i denne omgang 😉). Til gengæld blev der så tid til at nyde røgen fra et fjeldbål, samt at fiske lidt mere, hvilket resulterede i den til dato største fangst på hele TO fisk 😆😜🐟🐟🔥

Derudover var det bare utrolig flot at krydse igennem Jotunheimen omgivet af høje toppe og flotte søer 🇳🇴 Jeg har vandret en del i disse områder som barn og ung, så det føltes meget "hjemligt" at være tilbage 😍

I udkanten af Jotunheimen ved Tyinholmen mødtes vi med Susanne og Jens (Anders' forældre), der havde taget turen til Norge for at være sammen med os et par dage ☺️🤩 Det var så dejligt med besøg! Og det viste sig også, at både Susanne og Jens var et par rigtige fjeldrener, der bare travende på tur i det noget omskriftelige vejr og lidt vanskelige terræn 👏⛰️🌦️ Vi nåede således bl.a. toppen af Utsikten (efter 400 højdemeter), gik i sne, så rener, spiste rugbrød (hurra) og snakkede en hel masse 🇩🇰🎉

Fra Tyinholmen fortsatte turen sydpå af den norske vandrerute Massiv (som er en 350km lang vandrerute i fjeldet). Det er luksus at have "stier" at følge og fantastisk ikke at skulle gå på vej 😉 De røde T'er, der markerer ruterne, har inspireret os til ord med t, der beskriver vores tur og der er overraskende mange: telt, tungt, tasker, travellunch, toblerone, toptur, tis, trave, tanker, tid, temperament, tyst, tåge osv. Ja, tankerne når at flyve langt på de mange timers vandring 😆😅😂

Omkring Finse og begyndelsen af Hardangervidda fik vi vinter igen (vi føler os en smule forfulgt) 😅❄️🌨️ Men i en periode på 5-6 dage var store dele af Norge ramt af dårligt vejr og meget kolde temperaturer. I højfjeldet kom dette til udtryk i form af blæst, regn og mindre snestorme. Vi har efterfølgende fået af vide, at vi havde de laveste temperaturer målt i juli siden 1964 🤪😅😂 #sommeriNorge 🎿🏔️⛄

Vi skal ærligt indrømme, at det var nogle tunge dage at komme igennem, men som vi har skrevet før, så forbliver vejret sjældent dårligt og de sidste dage frem mod Haukeliseter, har vi haft blå himmel og fuld sol ☀️ I sådan et vejr er Norge et af de smukkeste steder i verden! ♥️🇳🇴

Nu er taskerne tungt pakket til sidste etape og om lidt får vi besøg af Randi og Rolf (min søster og hendes mand), som skal sende os godt afsted på de sidste 250-300km 🍦🎒☀️⛰️👫🚶🚶‍♀️ #visespåLindesnes #udpåturaldrigsur

8. etape er gennemført. Vi har fanget flere fisk, gået i alt fra sne til blokmark, badet i en sø, haft bål, spist os igennem 36kg mad, været over 100! dage på tur og nærmer os kraftigt at have bevæget os 2000km 😆😋😍🇳🇴🎣🎒⛺

Vi startede etapen med et bad, noget vi som regel venter med til slutningen af en etape, men vi fik så meget vand ned over os, at alt var vådt, fjeldsiden sejlede i vand. Små uskyldige vandløb flød over deres bredder og blev til mængder af vand, så det mest af alt mindede om en stor Roskildefestival i regnvejr. Og så var vi i gang igen 😆😅🌧️🚿 Dagen efter nåede vi op over skoven og vores mistanke om, at fjeldet var dækket af sne, vidste sig at være rigtig. Der var så meget sne, at vi et kort øjeblik overvejede, om det var blevet vinter igen 🏔️❄️🌨️🎿 Vi måtte ønske os til ski, mens vi langsomt kæmpede os fremad med sne til knæene en hel dag. Heldigvis vidste det sig dog kun at være en dag med sådan et fører, for det var både fysisk og mentalt hårdt at komme igennem 😬☺️

På de 16 dage etapen har varet, har vi på ruten passeret mange mindre fjeldområder og ligeledes mange fine dale. Det har været en fascinerende oplevelse at gå fra den ene dal til den anden henover fjeldet 🏞️ Vi har mange gange talt om, at det jo var sådan, "man" kom frem i "gamle dage" og følt, at vi gik i fodsporene på fortiden 😉👣 Den ene dag stod der pludselig et stort skilt midt på fjeldet, hvorpå der fremgik en længere beretning om, hvordan en større svensk hær var vandret over fjeldet netop her for at indtage Norge, men var blevet overrasket af snestorm og omkommet i stor stil 😟 Så fik vi da lige en smule travlt med at komme ned fra det område 😅😂

Vi har dog hele tiden set frem til at komme op på højfjeldet. Især besøget i Rondane Nationalpark var noget vi så frem til 😊 Vi blev også budt velkommen på fineste vis af en halvdyb elv (ud fra billedet af mig, kan I jo selv gætte på, hvor vandet gik Astrid til) 😆😜 Dagene i Rondane var dog lige så fascinerende, som vi havde håbet. Med høje toppe og små stejle passager, hvor lyden af en rullende sten fra vores støvler gav genlyd i stilheden, fine fjeldsøer og et stenlandskab så unikt, kan det bestemt anbefales at lægge vejen forbi engang 🤩⛰️🇳🇴

I sådanne områder kan vi heller ikke holde os fra at skulle lidt på tur uden den nærmest fastgroet rygsæk. Rondeslottet skulle bestiges, hvilket blev belønnet med storslået udsigter både under turen op og på toppen 🏞️

Vores trofaste ven og i nogle tilfælde også trofaste hjælp (hvis vi er lidt usikre på, hvor vi er), er vores GPS. Vi har dog efter mere end 100 dage på tur stadig lidt svært ved at vide, hvad den mener, når den fortæller os, at der den følgende dag skal blive "kraftig regn og 0% skyer" 🤔🤨😂 Men så har vi lært at være forberedt på lidt af hvert.

Vi har nemlig haft meget blandet og omskifteligt vejr på etapen. Vi har haft det første tordenvejr, som har været skræmmende tæt på, med brag som har fået os til at kigge på hinanden med lidt bekymrende øjne, og som har lydt som kanonslag, som var de blevet tændt af os. Tæt tåge på højfjeldet, som har rullet ind over os og indkapslede os i et uklart gråt lys. Og så har vi haft de fineste dage med sol og lune forårsvinde, som vi nyder i stor stil ⛈️🌫️☀️🌥️

Nu er kursen sat mod Jotunheimen til flere eventyr. Blandt andet får vi besøg af mine forældre, hvilket vi glæder os meget til 😊 Og så satser vi på at skulle på lidt flere toppe uden rygsækken 🤩